Gastric Bypass, Store mennesker

Dag 6 i Politikens store mennesker – fedmeskat og producenter

Store Mennesker dag 06 – artikel

Som jeg skrev i går, vil det, efter min mening, ikke betyde noget for fedmeepidemien, hvis usund mad blev pålagt en ekstra afgift. Det er nu også gået op for sundhedsminister Bertel Haarder. Han undsiger i dagens Politiken regeringen’s egen politik med afgifter på fedt og sukker. Han mener ikke, disse afgifter har haft nogen effekt. Sundhedsministeren udtaler

Problemet er, at fødevarer i almindelighed beslaglægger en så lille del af velfærdsdanskerens indkomst, at man slet ikke reagerer på afgifterne

Det kan godt være det er årsagen, men årsagen for store mennekser er for det meste (igen, vi er forskellige), at vi simpelthen bare skal have det daglige fix i munden og i kroppen.

Bertel Haarder opfordrer desuden industrien til at fjerne de usunde varer fra hylderne. Men spørgsmålet er så bare om det ikke ville hjælpe lige så meget (eller lidt) som afgifterne har hjulpet. Afhængige skal nok finde måder at skaffe deres fix på.

Politiken har også snakket med nogle af producenterne (Mcdonalds, Carlsberg, Kims), og sjovt nok, eller nærmere som ventet, mener de ikke, de har et ansvar for fedmeepidemien. Og nej det har de sådan set heller ikke, det er folks eget ansvar, hvad de propper i munden. Men ikke alle har kontrol over det.

Der findes ikke en enkel løsning, som jeg efterhånden har skrevet mange gange i den her uge. Der skal en kombination af mange indsatser til, og den løsning, der dur for den ene, dur ikke for den anden. Vi er og bliver forskellige.

Og så er endnu et medlem af Liberal Alliance ude at blande sig i debatten. Denne gang er det Simon Emil Ammitzbøll, der i et blogindlæg på politiken, kaldet “æd dig selv“, giver udtryk for det samme, som andre fra Liberal Alliance, har skrevet i de seneste par dage. Og igen er det de sædvanlige fordomme han kommer med, selv om han selv har hørt til kategorien store mennesker.

Han skriver, at det er op til folk selv, og at de må klare sig selv, men sjovt nok skriver han i samme indlæg, at han fik hjælp i forbindelse med en tv-udsendelse. Dobbeltmoral er altid dobbelt så godt.

Ikke alle er heldige nok til at deltage i et tv-program og ikke alle er heldige nok til at have overskuddet, bl.a. psykisk, til selv at tage kampen op. Og jeg siger det gerne igen, så også Simon kan høre det,men sikkert ikke forstå: vi er alle forskellige med forskellige forudsætninger.

I dag blander Berlingske sig også i debatten om store mennesker. De skriver at arveligt overvægtige er gladere end normalvægtige.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal mene om den undersøgelse. Jeg kan kun fortælle, hvordan jeg selv har oplevet det. Mange, ikke alle, store mennesker, sætter en glad facade op. For hvis et menneske virker glad og har let til latter, selv om den er falsk, så er der jo ingen grund til at spørge eller hjælpe det pågældende menneske. Med den glade facade slipper man altså for andres evindelige spørgsmål til ens overvægt.

Jeg havde det selv sådan. Når jeg var sammen med andre, både venner og famillie, var jeg stort set altid glad. Man var ikke i tvivl om, at Henrik var til stede, både fysisk men man kunne også høre mig! Men det var og blev en facade. Det var udelukkende for at folk ikke skulle se mit virkelig jeg.

I går sluttede den del af serien store mennesker, der handlede om Dennis, fyren på 31 år og 170 kg. Dennis svarede på politiken.dk på spørgsmål fra politikens læsere. Du kan læse spørgsmålene og svarene her.

Og så er der lige en lille griner til at gå på weekend til …

Artiklen med min historie skulle gerne komme mandag d. 18. juli 2011.

Links til dagens online artikler i Politiken i serien Store Mennesker

Har jeg overset en af dagens online artikler på politiken.dk, så smid gerne et link i kommentarfeltet herunder.

Links til debat på Politiken.dk

Stil gerne spørgsmål

Har du spørgsmål, kommentarer eller andet til serien store mennesker eller generelle spørgsmål til min operation og livet derefter, så brug gerne kommentarfeltet herunder.

Relaterede indlæg

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

About Henrik Finn Edtwodth Andersen

Assistant Store Manager - Liberal - Apple Fanboy #LivetErSkønt

3 Responses to “Dag 6 i Politikens store mennesker – fedmeskat og producenter”

  1. On 16. juli 2011 at 08:06 Annette Pomiklo responded with... #

    Hej!
    Det er altid interessant at høre, når andre mennesker kommer ud af en belastende situation, fx fedme og det der ligger bag. Og jeg er enig med dig i, at det er forskelligt fra person til person, hvad der skal til.

    Som jeg ser det, er det interessante punkt lige dér, hvor forandringen sker, lige dér hvor vi først bevæger os ud af dårligdommen og ind i det bedre liv. Er det en beslutning, vi tager? Tager vi os sammen og gør noget? Er det angst, frustration, mod, håb eller noget helt andet, der gør at vi tager skridtet? Eller er det en hjælpende hånd fra et andet menneske, familien, en sagsbehandler, en ven? Er det små skridt eller en 180 graders vending fra dag 1?

    Hvis vi ved mere om, hvad der kan sætte denne bevægelse i gang, er vi måske nærmere en løsning.

    Så hvad var det fx for dig? Hvad fik dig til at tage det første skridt fra tyk, deprimeret førtidspensionist til sund, selvhjulpen og forhåbentlig gladere mand?

    Venlig hilsen
    Annette Pomiklo

    • On 16. juli 2011 at 08:43 edtwodth responded with... #

      Hej Annette, tak for din kommentar.

      Når jeg ser tilbage var det faktisk min førtidspension, der gav mig overskuddet og roen til at kigge nærmere på mit liv og få gjort noget ved det.

      Jeg havde i mange år døjet med en depression og en mangel på tro på mine egne evner, som gjorde jeg tog på og så blev jeg endnu mere deprimeret.

      Oven i det blev jeg sendt rundt i det off. system med hensyn til jobtræning, kursuser og samtalegrupper.

      Problemet var, at jeg oven i depressionen havde udarbejdet en form for fobi over for mindre og større forsamlinger af mennesker.

      Så hver gang jeg blev sendt ud i et nyt projekt fra kommunen side, hvor der jo var andre mennesker, øgede det bare min depression og dermed overvægt.

      På et tidspunkt mener kommunen ikke de kan hjælpe mig og sender mig på førtidspension (som jeg ikke selv ønskede).

      Som skrevet var det rent faktisk min redning. Jeg fik roen til at kunne koncentrere mig om mig selv. Jeg faldt lige så langsom til ro og begyndte at tabe mig, og depressionen blev i takt med vægttabet mindre. Men også det at det går mod min egen overbevisning om, at et mennesker ikke skal være på off. forsørgelse resten af sit liv, satte mig i gang.

      Men jeg kunne bare ikke komme det sidste stykke vej, og derfor søgte jeg om at få en fedmeoperation.

      Da det blev godkendt og jeg blev sat i gang i det system (man får jo ikke bare opr. med det samme, man skal bevise en masse og gå til en masse undersøgelser) fik jeg sat det hele i system og fik kæmpet mig tilbage. Ikke med meget hjælp fra det off, de smed mig ud af systemet et par gange, glemte at indkalde mig mv.

      Jeg droppede bl.a. min depr. medicin, og det gav mig for det første et tab i vægten, men også mere overskud i det daglige.

      Håber det gav lidt mere forståelse, har stadig lidt svært ved at sætte ord på det helt nøjagtige tidpunkt, hvor ændringen kom. Det er en periode i mit liv der er meget sløret.

      Forsat go weekend

      • On 25. juli 2011 at 16:05 Annette Pomiklo responded with... #

        Hej igen,

        tak for dit svar, som meget fint beskriver en del (formodentlig) af de ting, der satte en ændring i gang for dig.

        Fortsat god vind :-)

Add your response