Politiken’s store mennesker ikke helt slut
I går skrev jeg godt nok, at Politiken’s serie om den danske fedmeepidemi var slut for denne gang, men det passer ikke helt. Jeg kan se, at der stadig kommer nye artikler i serien “store mennesker”, og jeg vil derfor lige kort henvise til disse.
Dagens artikler i Politiken fortæller, at mange store mennesker er afhængige og misbrugere af mælkeprodukter. Såkaldte mælkedrankere.
Det er så ikke noget, jeg ved noget om, da jeg ikke selv havde det problem. Jeg drak stort ikke mælk før operationen, men drikker til gengæld mælk hver dag nu.
Det beviser bare igen, at der er forskel på årsager til overvægten og forskel på store mennesker.
I forbindelse med debatten om fedmeepidemien har jeg mange gange skrevet, at der kan være mange grunde til store menneskers problemer, bl.a. depression. I dag kan man så læse, bl.a. på dr.dk, en artikel med overskriften “Aktivering gør arbejdsløse deprimerede“.
Her udtaler Bo Netterstrøm, der er overlæge på Bispebjerg Hospital og ekspert i stress, bl.a. følgende:
- Depression kommer først og fremmest af følelsen af håbløshed og magtesløshed. Går man i sit fjerde løntilskudsjob, eller møder man til et jobkursus, hvor man ikke lærer noget nyt, så sker der noget kemisk i hjernen, hvor man risikerer at falde dybere og dybere ned
Som jeg også skrev i min historie var det pres fra kommunens side på mig og min situation, der var med til at forøge min depression og min nedtur.Så jeg kan helt sikkert nikke genkendende til artiklen og dens indhold.
Jeg siger ikke, at man ikke skal yde noget for de penge, man modtager, men kommunerne og staten bliver nød til at indse, at ikke alle er lige klar til arbejdsmarkedet, og derfor skal der tages individuelle hensyn til det enkelte menneske.
Og så en glædelig nyhed fra mig selv. Jeg er blevet indkaldt til en jobsamtale, så måske er der endnu en sejr på vej i min kamp for at vende tilbage til livet!
Links til dagens online artikler i Politiken i serien Store Mennesker
Har jeg overset en af dagens online artikler på politiken.dk, så smid gerne et link i kommentarfeltet herunder.
Links til debat på Politiken.dk
- SKRIV: Hvad skal vi gøre for at bremse fedme-epidemien?
- Stil et spørgsmål til svært overvægtige Dennis
- Skriv: Hvordan er vi endt i så kalorie-fikseret et samfund?
- Tip os: Er du en kaloriejunkie?
- Hvad tænker du, når du ser dette billede?
- Dennis har svaret på spørgsmål fra læserne
- McDonald’s om fedme: Vi er ikke en del af problemet
- Forslag 1: Advarsler på sodavand og chipsposer
- Forslag 2: Forbud mod reklamer for usunde produkter
- Forslag 3: Forbyd usunde varer
- Forslag 4: Mere brugerbetaling på sygehuset og hos lægen
- Du glemmer fedmeforskningen, minister
Stil gerne spørgsmål
Har du spørgsmål, kommentarer eller andet til serien store mennesker eller generelle spørgsmål til min operation og livet derefter, så brug gerne kommentarfeltet herunder.
