edtwodth

År 3: Livet er stadig skønt … men

Tiden flyver af sted … i dag er det præcis 3 år siden jeg vågnede op fra min Gastric Bypass operation til et helt nyt liv.

Som jeg har skrevet på årsdagen de sidste 2 år, så kan det næsten ikke beskrives, hvor stor en forandring mit liv har taget. Vægt røg hurtigt ned og humøret hurtigt op.

Alt er stort set faldet på plads, men hvis man tænker på at få foretaget en gastric bypass, skal man ikke bare tro det hele kommer til en, ved at blive liggende på sofaen.

Det kræver konstant hårdt arbejde. Hvis ikke motionen og spisevanerne passes, så vil man stadig tage på, operationen er ikke en mirakelkur.

Og det er netop derfor jeg skriver et men i overskriften … for jeg kæmper virkelig i øjeblikket med at holde vægten i ro. Det er helt naturligt, at man tager nogle kilo på efter 2-3 år. Jeg synes endda selv jeg var blevet for tynd, så derfor har det kun været godt at tage et par kilo på igen … men så heller ikke mere.

Før jeg endelig fik fuldtidsarbejde igen, havde jeg tid og overskud til at gå op til 25 km om dagen. Så fik et halvt års pendlen mellem Esbjerg og Herning lige som kvælt energien, og nu med et fuldtidsarbejde er der bare ikke tiden til det, så jeg har nu meldt mig ind i Fitness World i Herning, for at kunne holde vægten.

Jeg har sat som mål, at jeg skal ned i centeret 1 – 1.5 timer hver morgen, men i en lang periode har jeg bare ikke haft overskudet, hverken fysisk eller mentalt. Ikke forstået på den måde, at jeg er på vej ind i en depression igen, overhovedet ikke. Men når fysikken ikke er optimal, så er hovedet det heller ikke.

Jeg håber, jeg kan kæmpe mig tilbage til både det fysiske og mentale overskud igen. Det er lykkedes en gang før, så det kan det helt sikkert igen !!!!

Nu jeg nævner Herning, så må jeg sige byen har taget godt imod mig. Som jeg tidligere har skrevet har jeg været lidt skeptisk over at flytte ud på heden. Men efter snart 4 måneder i byen, har jeg overhovedet ikke fortrudt.

Kan kun sige en stor tak til de mennesker, jeg har lært at kende heroppe, man føler sig hjemme. Det samme gør man på sit nye stamsted, Fox & Hounds 😉

Og ja, man savner stadig at have en at dele alle oplevelserne med … men som jeg har skrevet de sidste par år: mon ikke hun findes derude …

 

 

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar