Google Home Mini update

Som jeg skrev i mit første indlæg omkring Google Home Mini, havde jeg store problemer med at få den til at forstå simple kommandoer, specielt omkring Philips Hue. Nu er et problem løst, men et nyt dukket op.

Det lykkedes mig endelig, at få Google Home Mini, det vil sige Google Assistant, til at reagere på kommandoer som “tænd lamperne i stuen”.

Det krævede kun ca.  15 forsøg med bl.a. utallige reboots af højtaleren.

Det virkede så i en uges tid, og så begyndte der pludselig at komme fejlmeddelelser om, at der ingen forbindelse var til Philips Hue, selv om Siri via iOS sagtens kunne klare den del.

Og på trods af utallige forsøg på at koble Philips Hue til og fra Google Home app’en så er samarbejdet mellem Google Home Mini og Philips Hue stadig hamrende ustabilt.

Når den virker er Google Home Mini en fin lille højtaler med indbygget stemmestyring. Problemet er bare at den ikke virker i 70% af tiden.

Skriv et svar