Forandring

I dag fylder jeg et år

Det er svært at tro det, men i dag er det præcis et år siden, jeg fik min Gastric Bypass operation, også kaldet fedmeoperation, og vågnede op til en helt ny verden.

Jeg har stadig svært ved at forstå, hvor meget der egentlig er sket det sidste års tid. Men jeg vil her forsøge at beskrive, hvordan mit nye liv har udviklet sig.

Først er der jo selvfølgelig den helt store forskel. Den morgen, hvor jeg skulle opereres sagde vægten 100 kg, hvor den, hvor jeg havde været størst, havde været helt oppe på de +132 kg. I dag siger vægten ca. 67 kg.

Det store vægttab har betydet, at jeg er gået fra en str. 48 i bukser til en str. 32. Og hvor jeg før brugte en str XXXL i t-shirts, bruger jeg i dag en str. M. Ja selv mine strømper er blevet mindre!

Det har jo selvfølgelig haft den betydning, at jeg har skiftet hele min garderobe ud. Det er rart endelig at kunne gå ind i en tøjbutik og vælge det, man kan lide, i stedet for at vælge det, man kan passe.

Operationen har også betydet, at jeg ikke længere har sukkersyge. På grund af min fedme fik jeg konstateret sukkersyge (type 2) og måtte hver dag spise en del forskellige piller. Det stoppede allerede i februar måned i år, hvor jeg spiste den sidste medicin. I dag spiser jeg kun de vitaminer og kalk piller, som man skal efter en fedmeoperation.

Før operationen kunne jeg stort set ikke bevæge mig. Bare det at skulle gå ned til den nærmeste købmand for at købe det næste fix af usunde madvarer, kunne betyde åndenød. Jeg måtte stoppe op efter hver 10. meter. I dag kan jeg gå op til 20 km om dagen og nyder mine lange gåture.

Så der er helt sikkert sket en fysisk forandring, det er der ikke nogen tvivl om. Men jeg vil næsten vove den påstand, at den største forandring er sket i hovedet.

For det første er mad ikke længere noget, der bare skal hældes ned. I dag nyder jeg min mad, og jeg spiser hellere et salatblad, end jeg hælder en pose chips ned. Jeg kigger nu på fedtindhold mv., når jeg køber ind og bruger gerne lidt ekstra penge på kvalitet frem for kvantitet

Jeg levede i mange år med en svær depression der betød, at jeg holdt mig meget for mig selv, jeg havde ingen tro på mig selv og jeg havde ikke noget socialt liv. I dag nyder jeg, at være sammen med andre mennesker. Jeg er begyndt, at gå i byen igen og jeg tager ikke længere en facade på, når jeg er sammen med andre mennesker, jeg er ganske enkelt mig selv, og tænker ikke konstant på, hvad andre mennesker synes om mig.

Men den største succes er og bliver at jeg i stedet for at gå derhjemme på en førtidspension og røvkede mig, nu har fået arbejde.

Eplehuset i Esbjerg tog en chance og så bort fra min historie med depression, 10 år uden for arbejdsmarkedet osv. og valgte at se på mennesket i stedet. Så den 1. august 2011 startede jeg i, hvad der for en apple fanboy kun kan betegnes som et drømmejob: som salgsassistent hos Danmarks bedste apple-forhandler!

Og den ene arbejdsdag har taget den anden. Jeg var selv lidt i tvivl om, hvor meget jeg kunne klare, både fysisk og psykisk, efter at have været så lang tid væk fra arbejdsmarkedet. Indtil videre har ingen af delene været noget problem.

At jeg har nogle fantastiske arbejdskollegaer gør jo bare det hele meget nemmere!

Der har dog været en ting som jeg godt har kunne været foruden det sidste års tid, og det har egentlig ikke noget at gøre med mit vægttab, og så alligevel alt.

I forbindelse med min overgang fra førtidspensionist til selv at begynde at tjene mine penge, har jeg haft en del kontakt med det offentlige system, særligt Esbjerg kommune.

Og efter mine oplevelser skulle man tro, at diverse skrankepaver fik at vide, at de skulle gøre alt for at fastholde mennesker på offentlig forsørgelse. Det virker som om, systemet ikke er gearet til at mennesker kæmper sig tilbage.

Men det er småting, når jeg ser på mit liv i dag. Jeg har aldrig haft det bedre på noget tidspunkt i mit liv end jeg har det nu. Det eneste, der måske mangler, er en at dele det hele med. Men det er forhåbentlig det næste positive, der sker i mit nye liv.

Jeg vil gerne slutte af med at takke alle, der har hjulpet, støttet og givet mig opmuntrerende kommentarer mv gennem hele min forandring. Det har betydet rigtigt meget!

I dag fylder jeg et år efter min nye tidsregning, så når jeg på tirsdag, i følge den gamle tidsregning, fylder 36 år, tager jeg det bare som et tal, for i virkeligheden passer det ikke …

Og til allersidst vil jeg bare sige følgende:

JEG GJORDE DET SGU!

, , , , , , , , , , , , ,

6 Responses to I dag fylder jeg et år

  1. Ulrik Hansen 23. september 2011 at 12:46 #

    Tillykke med dagen 🙂
    Det er en kæmpe bedrift og jeg får sgu en klump i halsen når jeg tænker på din historie.
    Alt godt i fremtiden herfra 🙂
    //Ulrik

  2. kimblim 23. september 2011 at 15:06 #

    Som total outsider, men tilskuer, så skal der også lyde et tillykke herfra!

  3. Pia 10. januar 2012 at 15:47 #

    Stærkt gået! Tillykke med vægttabet og dit nye liv og alt det bedste fremover.

Skriv et svar